• Notera att ansökningsdagen för den här annonsen kan ha passerat. Läs annonsen noggrant innan du går vidare med din ansökan.

Novo Nordisk er en global lægemiddelvirksomhed, som igennem mere end 90 år har stået for innovation og lederskab indenfor diabetesbehandling. Dette langvarige engagement har givet os de erfaringer og kompetencer, som i dag gør det muligt også at hjælpe med at bekæmpe andre alvorlige kroniske tilstande: hæmofili, vækstforstyrrelser og fedme.
Novo Nordisk, som har hovedsæde i Danmark, beskæftiger omkring 41.000 medarbejdere i 75 lande og markedsfører sine produkter i flere end 180 lande.

IT System Manager i Devices & Supply Chain Management

Vil du spille en vigtig rolle i forbindelse med udvikling og forbedring af IT system management processer i Produkt Supply i Novo Nordisk? Er du i besiddelse af et stærkt kvalitets-mindset kombineret med evnen til at yde bred support indenfor IT quality management, så har du mulighed for at blive én af vores nye kolleger i Device Manufacturing Sourcing som er en del af Devices & Supply Chain Management.

Om afdelingen
Du bliver en del af vores support afdeling i Device Manufacturing and Sourcing (DMS) i Hillerød. Vores produktionssite med ca. 500 medarbejdere producerer komponenter til insulin engangspenne og håndterer den automatiserede samling af pennene.
Vores produktionssite er højteknologisk og computersystemer udgør den primære del af proceskontrollen. Vores arbejdskultur er meget resultatorienteret og vi har stor fokus på IT compliance og oppetid på produktionen.

Jobbet
I jobbet som IT System Manager er du ansvarlig for drift og vedligehold af flere GxP kritiske IT systemer, som er forankret og benyttes i flere forskellige afdelinger. Du vil også have ansvaret for implementering af mindre IT projekter.
Et centralt område er at sikre at IT systemerne er i compliance med interne og eksterne krav ved at sørge for at systemerne er i valideret stand. Som IT System Manager vil du være valideringsekspert for de IT systemer, som du er ansvarlig for.

IT System Manageren vil have ansvaret for drift og vedligehold af IT systemer, identificere nye krav og håndtere forventninger fra kunderne, systemejerne og andre relevante interessenter. Du skal være i tæt samarbejde med de forskellige interessenter samt følge op på leverandører og aftalte services og leverancer.
IT systemerne er forskellige og kan for eksempel være del af en produktions kontrolsystem, bygnings kontrolsystem, IT infrastruktur system eller et lagerstyrings system. Du vil også være involveret i tværgående produktionsaktiviteter og projekter som f.eks. patching, backup og sikkerhed.

Vi har stort fokus på at sikre det rigtige niveau af IT compliance. Derfor er der kontinuerligt forbedringsaktiviteter, som IT System Manageren vil være en del af som repræsentant for Devices & Supply Chain
Krav/Essential requirements:
Du har solid erfaring indenfor computervalidering, helst også erfaring fra den farmaceutiske industri og/eller automatisering i produktionen. Du har en relevant akademisk uddannelse og mindst 5 års relevant erhvervserfaring.

Som person har du en struktureret tilgang til udfordringer, du har udpræget kvalitetssans og du brænder for at yde support indenfor dit ekspertområde. Du har lyst til at tage ansvar for vigtige forbedringsaktiviteter, ligesom du trives med at præsentere og rapportere til ledelsen. Du arbejder omhyggeligt, og du kan lide at arbejde selvstændigt. Du er fortrolig med engelsk, og kendskab til IT sikkerhed er en fordel.

Send dit CV og din ansøgning på dansk eller engelsk. Da stillingen ønskes besat hurtigst muligt, indkalder vi løbende kandidater til samtale.

I Novo Nordisk har du mulighed for at skabe en spændende karriere i et globalt miljø. Fra forskning og udvikling til produktion, marketing og salg stræber vi efter at forbedre livskvaliteten for mere end 366 millioner mennesker, som lever med diabetes.

Kontakt
Hvis du vil vide mere om hvordan det er at arbejde i Novo Nordisk, kan du finde mere information her: http://www.novonordisk.com/careers/working-at-novo-nordisk.html

Kontaktperson/Contact person:
Rasmus Assum Franck
+45 3079 0103

Detta är en jobbannons med titeln "IT System Manager" hos företaget Novo Nordisk A/S och publicerades på webbjobb.io den 8 april 2016 klockan 14:05.

Hur du söker jobbet

webbjobb-logo-white webbjobb-logo-grey webbjobb-logo-black